Fra grøntsager …

 

 

 

… til Cape Daisy^®

 

I år er det netop 100 år siden, at gartneriet ‘Petersminde’ blev grundlagt af Christian Peder Sørensen (1868-1951), den nu­væ­ren­de ejers farfar. De første otte år lå gartneriet i Åbyhøj længere ind mod byen, men i 1908 flyttede det til dets nuværende beliggenhed.

 

Chrisitan P. og Kirstine Sørensens guldbryllup 1947

 

I de 100 år, der er gået, har gartneriet ‘Petersminde’ undergået en rivende udvikling. Det startede med at være et frilandsgartneri med mistbænke, grøntsager og blomster, som blev solgt på torvet ved Aarhus Domkirke, transporteret på hestevogn. I 1930erne blev der under den næste ejers ledelse, Carl Kragh Sørensen (1901-1963), byg­get drivhuse, først til tomater og agurker, senere også til blomster (freesia, chrysan­the­mum, snitroser, grønne plant­er). Disse varer blev solgt på den nyoprettede (1929) Gart­nernes Salgsforening (GASA), hvor Carl Kragh Sørensen var et af de første med­lem­mer. En ny kultur blev introduceret: Orchideerne, som senere skulle blive ene­kul­tur i man­ge år og gartneriets kendetegn.

 

Under anden verdenskrig var der mangel på brændsel med deraf følgende mindre pro­duk­tion, men efter krigen kom der bedre tider for dansk gartneri. Således også for ‘Peters­minde’, hvor man gik i gang med at udskifte kulfyrene med oliefyr, indføre au­to­matiske luftapparater, var­meventiler og gødningsanlæg. Indtil 1960 var al van­ding foregået med vand­kan­der og vandslanger. Nu blev der også indført automatisk dyse-vanding.

 

Orchideerne blev også starten til et stort forædlingsarbejde, som startede i det små, men som hurtigt tog fart. Det begyndte med manuel krydsning af sorter i gartneriet, men senere kom også meristem-formering ind i billedet. De mange smukke hybrider ind­bragte mange medaljer på udstillinger i Danmark og i udlandet. Efter oliekrisen i 1972 blev det for dyrt at dyrke de varmekrævende orchideer, og gart­neriet begyndte en vanskelig, men vellykket omstilling til andre potte­plan­te­kul­tu­rer. Efter nogle for­søg med Schefflera, Poinsethia, Campanula, Aster Novi Belgii og Eustoma, fandt man spe­­­cialproduktet Osteospermum i 1982. Denne niche har udviklet sig til en stor­kul­tur, der er gartneriets produkt i dag. De mange farverige sorter sælges over hele verden un­der varemærkerne ’Cape Daisy®’, ’Sunscape® Daisy’ og ’African staR®’.

 

Med ’Cape Daisy®’  kom der igen gang i forædlingsarbejdet på ‘Petersminde’, og også denne gang gik udviklingen stærkt, så der nu er en speciel forædlingsafdeling. Fra at være krydsninger på ’hobbyplan’, udføres arbejdet nu professionelt i samarbejde med universiteter og forsøgsstationer i hele verden.  Det er firmaets erklærede mål at fort­sætte den positive og ak­tive udvikling og styrke det målrettede for­æd­lings­arbejde med ’Cape Daisy®’.

 

Det er en stor glæde for både familie og medarbejdere at byde vel­kom­men til 100 års jubilæet på gartneriet ‘Petersminde’ år 2000.

 

Henrik, Kirsten og Carl Aksel Kragh Sørensen

 

 

 

 

 

Præmie på udstilling cirka 1935

Carl Aksel Kragh Sørensen:

 

For både familie og medarbejdere er det en stor glæde, at kunne afholde firmaets 100 års jubilæum. I år er det netop 100 år siden min farfar grundlagde firmaet i Aabyhøj, netop hvor Aabyhøj Boligforening har bygget ‘Birkeparken’.

 

Flere generationer før vort firmas grundlægger, var familien også aktiv i gart­ne­ri­bran­chen. Bl. a. var min oldefar herregårds- og slotsgartner, og desuden var tre far­brød­re også selvstændige gartnere.

 

I 1908 blev gartneriet flyttet til sin nuværende beliggenhed på ‘Petersminde’. Dengang lå det langt ude på landet. Flytningen og udviklingen med køb af mere jord til frilandsgartneri blev muliggjort, fordi den første beliggenhed lige udenfor Aarhus bygrænse var et godt skatteskjul for datidens rige købmænd i Aarhus. Samtidig med flytningen blev der længere til ‘Mølleengen’, hvor gartneriets produkter skulle sælges. Derfor blev ‘trillebøren’ skiftet ud til en ‘hestevogn’.

 

Idag ligger gartneriet ‘Petersminde’ fortsat i landzone, hvor byplanlægningen påbyder, at jorden skal anvendes til  nuværende byggeri eller rekreativt område. Vi kal­der også området og beliggenheden for en lille oase tæt ved Aarhus centrum og Brabrand sø.

 

 

 

Det er os en udsøgt og stor glæde at kunne bringe erindringer fra gartneriet ‘Peters­minde’ i perioden 1900 – 2000, fortalt af fa­milie­medlemmer og medarbejdere.

Perioden 1900 til 1945: Kaj Kragh Sørensen:

[Kaj Kragh Sørensen, pensioneret gartneriejer, født på ‘Petersminde’ i 1914 som sidste barn af firmaets grundlæggere Kirstine og Chr. P. Sørensen.]

 

Min fader, Chr. P. Sørensen blev født den 12.12.1868 og min mor den 6.11.1875. Min fader var gartner hos Frederik Nielsen. Gartneriet lå mellem Møllestien og Aarhus Å. Han boede i lejlighed hos sukkerkoger Andersen på Møllestien og kom til at kende min mor, der kom fra Sjælland og boede hos en ældre søster, der var gift med en hotel­ejer i Vestergade. Min far og mor blev gift 1897 og fik en datter, Gerda, mens de bo­ede i Møllestien. Omkring 1900 køber de gartneri i Åbyhøj. Der bliver min broder Carl født 1901, og i 1904 bliver min broder Aage født, og senere i 1906 bliver min sø­ster Karen født. I 1908 køber de ‘Petersminde’ i Gjellerup på 19 tønder land. Der havde de landbrug og gartneri. I 1910 bliver min bror Thomas født, og jeg bliver født i 1914. Da udbryder første Verdenskrig. Det var et meget tidligt forår. Da min far hentede jor­de­mor i Brabrand, var gartnerne i fuld sving med at så gulerødder på friland. På ‘Pe­ters­minde' var krokus og vintergækker i fuldt flor, og der blev hentet hestegødning på Aarhus Dragon Kaserne, hvor  Musikhuset ligger i dag. Det blev brugt til undervarme i 700 mistbænkvinduer, hvor der blev drevet radiser til Påske og gulerødder til Pinse, og det blev afløst af meloner i maj, juni.

 

Alle varerne blev solgt på Aarhus Torv ved Domkirken. Der kørte vi ind med he­ste­vogn. Omkring først i 1920erne kommer min storebror Carl og afløser med at køre på tor­vet. Så varer det ikke længe, inden vi får en Ford lastvogn. I 1929 holder min far, og Carl overtager gartneriet sammen med sin ko­ne Jenny, som havde hjulpet til nogle år før, og det varer ikke længe, før de bygger driv­huse, først til tomater og agurker, senere blomster.

 

Der blev dyrket mange forskellige grøntsager hvert år. Specielt kan der nævnes: Rød­be­der, spiseløg, hvidkål, rødkål, rosenkål, grønkål, blomkål, porrer, rabarber, stik­kels­bær, jordbær, persille, selleri, korn og roer. Det var vigtigt at have et godt sædskifte. Por­rer og rosenkål blev pudset af om vinteren i den gamle kostald, hvor der var lidt var­me. Rosenkål blev ofte skåret med sne på.

 

Tidligt om foråret blev småplanterne lavet i specielt anlagte mistbænke. Jorden blev hvert år gravet til side for at anlægge naturligt opvarmede bede med hestegødning i bun­den, så småplanterne blev hurtigt færdige.

 

 

 

Vi lavede forglemmigej, morgenfruer og flere blomstrende kulturer. Vi skar grene til tidligere udspring såsom forsythia, birk, genista og syren. Vi havde en spe­ciel violsort, der duftede særlig godt.

 

Carl Kragh Sørensen, 2. barn af Chr. P. og Kirstine Sørensen, overtager ‘Petersminde’ i 1929.

 

Der bliver nu planlagt bygning af drivhuse til både tomater og agurker i perioden 1930 til 1935. Om vinteren dyrkedes der chrysanthemum og freesia. De køres ind i hes­tekaner. Der skulle bruges een hest og tre kaner. Der var hele tiden een, der skulle fyldes, een der skulle tømmes og een der var i transport.

 

 

 

I 1929 blev auktionen i Eckersbergsgade bygget. Det passede ikke min far, at vi ikke skulle handle på torvet mere. - Men Carl var et af de første medlemmer.

 

En del af overskuddet i virksomheden midt i trediverne bliver brugt til køb af de første orchideer.

 

Der var meget små priser i trediverne. – Men da krigen brød ud, blev der højere priser på grund af stor efterspørgsel. Produktionen var sikkert også lavere, eftersom vi ingen kul kunne få. Vi måtte nøjes med tørv, brunkul og halm. Man måtte også sidde døgnvagt for at holde gang i ilden. Under og efter Anden Verdenskrig genkendte man mange ting fra Første Verdenskrig. F. eks. var det lettere at tjene penge på grund af større efterspørgsel og mindre produktion, men genopbygnigen bagefter var vanskelig og meget ressourcekrævende.

 

 

 

Perioden 1940 til 1950: Ruth Kragh Lisager

[Ruth Kragh Lisager, pensioneret blomsterhandler, født på ‘Petersminde’ i 1929 som første barn af Jenny og Carl Kragh Sørensen.]

 

Som barn kan jeg huske, vi havde en stor mistbænkplads med meloner. På marken blev der dyrket rabarber om foråret og senere på året porrer, rosenkål, blomkål. I de stren­ge krigsvintre kneb det med brændsel, og flere kulturer frøs for far, bl.a. be­gyn­del­sen til avlen af orchideer.

 

Der var også mange grønne planter i drivhusene, såsom fatshedera, monstera, zyn­go­ni­um, kongevin og russervin (dem har jeg bundet mange op af i pyramider). Om vin­te­ren blev der slået persille ind, og jeg har bundet mange bundter med Fru Jensen.

 

Vi havde også lidt agurker og mange tomater i husene, og når vi havde plukket to­ma­ter, sorterede vi dem selv i sorteringsmaskine. Jeg var stolt, da jeg fik lov til at sortere.

 

Der var også freesia i den store blok, og det var et arbejde at spænde net ud og rette bla­de og blomster op gennem trådene.

 

Om efteråret satte vi blomsterløg ude og dækkede til, og lidt efter lidt kom de ind i hu­sene og blev drevet frem, og det var dejligt at trække tulipaner og påskeliljer m.m. og pakke ind til auktionen.

 

 

Det værste, jeg var med til, var at plukke myosotis (forglemmigej) i mistbænk om mor­genen om efteråret. Det var koldt og vådt.

 

 

Præmie på udstilling cirka 1955

Perioden 1950 til 1970: Flemming Kragh Sørensen

[Flemming Kragh Sørensen, gartneriejer, født på ‘Petersminde’ i 1936 som tredie barn af Jenny og Carl Kragh Sørensen.]

 

Omkring 1958 kom en del gode år i dansk gartneri, også på ‘Petersminde’. Der blev byg­get nye drivhuse, hvor der blev plantet snitroser, også i de to tomatblokke, og or­chi­deerne fyldte de andre drivhuse. Markerne blev sået til med korn, så det var kul­tur­mæs­sigt en stor og hurtig omstilling.

 

Kulfyrene blev udskiftet til oliefyr, og der kom automatiske luftapparater og var­me­ven­tiler i hvert enkelt drivhus enten ved trykluft (Globe) eller elektrisk (DGT). Der kom gødningsanlæg, så planterne fik sammensat forskellige gødninger samtidig (Gewa blander).

 

Dette krævede større enheder med den samme kultur, så man havde nu kun 1-2 eller 3 kul­turer i gartneriet. Til gengæld havde man dem hele året eller sæsonen, så man var med i både de gode og knap så gode priser.

 

I disse år startede også eksporten af danske blomster for alvor.

 

 

 

 

Årets gang på ‘Petersminde’ 1948 – 1958

 

Januar

Ryddet chrysanthemum og taget moderplanter.

Kørt tulipanløg til drivning.

Skåret rosenkål og forsythia til drivning. Plukket freesia til auktionen.

Flyttet russervin, spattiphylum og passiflora.

Pudset og bundet orchideer op.

Kørt overskudsjord ud af 5-blokken og gravet under varmerørene. Derefter fræset jor­den og gasset 5-blokken (cyanogas).

Pottet tomater, pakket tulipaner og hyacinther.

Lagt halmvarmebænke an. (Der blev kørt halm i som varme og noget hestegødning).

Sået porrer, selleri og blomkål.

Lagt misbænkvinduer på påskeliljer.

Kørt aske og slagger på vejene.

Priklet andet hold tomater.

Lagt mistbænklinie an til ranunkler.

Pakket grønne planter, stukket ficus pumila.

Hugget trækul i stykker og vasket sand til orchideblanding.

Kørt pariserroser fra bænk ind i drivhus.

Kørt hedera helix ind til drivning fra bænk.

Dampet 9-blokken.

Pakket rosenkål og rabarber.

Købt flere orchideer bl.a. fra Bellinge (Wichman).

 

Februar

Gravet de sidste porrer op til eftertøning i drivhus. Afpudset og solgt på auktionen.

Malet varmerør.

Kørt tulipaner, hyacinther og krokus til driv­ning.

Skåret og pakket freesia. Pakket løgblomster, også påskeliljer.

Lavet måtter af halm og lagt på drivhusene om natten.

Kørt pariserroser til drivning.

Sat varme på drivhus med fritudlagte tu­li­pan­løg 8-10^oC (papegøje).

Priklet  2 hold tomater, pottet 1 hold tomater.

Kørt ajle ud i tomatblokken. Vandet ajle i de grønne planter.

Lagt halmgødning i potterne af pariserroser.

Pottet spathifyllum.

Pillet mos fra hinanden til jordblanding til cypripedium.

Kørt hedera helix fra bænk til drivning.

Lagt begoniaknolde til drivning i kasser.

Pottet og oppottet tomater.

Udtyndet forsythia i marken.

Anlagt halmvarmebænke og sået porrer 40 g pr. vindue.

 

Marts

Plantet tomater i 9-blokken.

Anlagt mistbænke.

Pakket russervin, hedera helix og pellionia til eksport til Belgien i kølevogn.

Pakket freesia, ryddet freesia.

Ompottet orchideer.

Plantet ranunkler.

Bundet tomater op,

Kørt rosenkål hjem fra marken.

Sået havre og byg.

Stukket russervin, kongevin, peperonia og pellionia.

Pakket tomatplanter

Sat potter i bænk til såning af freesia.

Pakket selleri og porrer som suppevisk.

 

April

Plukket påskeliljer.

Klippet læbælter.

Stukket chrysanthemum i bænk.

Pottet meloner.

Trukket rabarber til auktion.

Sat stikløg i marken.

Passet tomaterne (knibning, opbinding).

Radrenset mellem stikkelsbær og rabarber med hest.

Priklet blomkål i bænk.

 

Maj

Stukket chrysanthemum.

Priklet blomkål.

Sået 250 vinduer med freesia.

Priklet selleri.

Sået grønkål.

Flyttet calantha op af kummen.

Pakket pariserroser til auktion.

Stukket de første efeu i bænk.

 

Juni

Pottet kroton.

Stukket russervin, pellionia, hedera helix.

Plukket tomater.

Hakket i marken.

Plantet grønkål, selleri.

Beskåret meloner i bænk.

Plantet chrysanthemum i marken.

Plukket iris og ranunkler til auktion.

Pottet monstera, kroton, draecena og russervin.

Plantet porrer.

Stukket pariserroser.

Malet drivhuse.

Plukker ca. 1400 kg tomater pr. dag.

Plukket grønne stikkelsbær.

 

Juli

Plukket tomater.

Pottet grønne planter op.

Taget påskeliljeløg op.

Pakket 29 kasser spidskål.

Skåret blomkål.

Beskåret meloner (1100 mistbænkvinduer)

Taget tulipanløg op efter plov med hest foran.

Knoppet frilandschrysanthemum.

Pakket løg, rabarber og grønne planter.

 

August

Pakket meloner, blomkål

Stokket frilandschrysanthemum og knoppet dem.

Pudset tulipanløg af.

Stukket hedera helix i bænk.

Høstet korn.

Pakket vindruer.

Pakket de første freesia og pariserroser.

Sorteret tulipanløg.

Ryddet tomater.

Var i mosen på Mols for at samle mos i dynger, for at vandet kunne drive af, for 14 dage senere at blive hentet i den grønne Bedford til at ompotte orchideer med til vin­ter.

 

September

Slået freesia ind i drivhus fra marken. (De slås ud af lerpotten og køres fra marken i den grønne lastvogn).

Pakket de første frilandschrysanthemum.

Ryddet meloner. Alle karme og vinduer stables nu i stakke til næste forår.

Stukket diverse grønne planter.

Optaget de første sukkerroer til salatfabrik.

Indslået chrysanthemum i 5-blokken. Efter to­ma­ter graves de forsigtigt op i marken og køres ind i drivhusene i kane med hest foran.

Lagt påskeliljer i kasser eller potter.

Vasket orchidepotterne i pottevaskemaskinen.

 

Oktober

Lagt tulipanløg til drivning i kasser på marken.

Freesia-net laves med ståltråde på langs og snore på tværs.

Pottet pariserroser i bænk med salg til næste dag.

Udlagt tulipanyngel på marken i lange rækker.

Pakket freesia, chrystanthemum og grønne planter, samt rødbeder, roer og blomkål.

 

 

 

 

 

November

Lagt mistbænkvinduer på 1, 2, 3 og 4 for at hol­de på varmen. De blev tøjret fast med ståltråd og søm.

Pottet russervin fra bænk.

Bundet orchideer op.

Dampet efter tomater og lagt tulipanløg frit i hus.

Kørt halm i melonlinierne på marken.

Pakket roer og rødbeder til salatfabrik.

Pakket freesia, grønne planter, blomkål, chry­san­themum, orchideer.

Sået tomater.

Taget selleri op.

Priklet tomatplanter.

Taget juletulipaner ind til drivning.

December

Sat en slags lærred op i et orchidehus, der tjener som isolering om natten og skygger om dagen.

Kørt krokus, hyacinther, tulipanløg til drivning.

Pakket orchideer, freesia, chrysanthemum, rødbeder, selleri og juletulipaner.

Pottet pelargonia op.

Skåret forsythiagrene og sat til drivning i vandspande under bordene.

Kørt hedera helix fra bænk ind i drivhus.

Skåret grønkål til nytårsaften.

Pakket grønne planter til 3. Juledag.

 

 

Præmie på udstilling 1958

Perioden 1965 til 1990: Carl Aksel Kragh Sørensen

[Carl Aksel Kragh Sørensen, gartneriejer, født på ‘Petersminde’ i 1942 som fjerde og sidste barn af Jenny og Carl Kragh Sørensen.]

 

Efter min fars død I 1963 fortsatte min mor i uskiftet bo, og jeg kom hjem som driftsleder.

I 1965 blev drivhusene nr 5 og nr 6 (1615 m2) bygget og tilplantet med roser.

 

Jeg købte halvpart af ‘Petersminde’ i 1969. Det var samtidig startskuddet til det nye generationsskifte, som først var tilendebragt i 1983.

 

 

 

 

I 1969 blev nr 8 (1090 m²) bygget efter at den gamle tomatblok 1933 var nedrevet.

I 1971 blev nr 9 og nr 10 (835 m²) bygget efter at vores ældste drivhuse fra 1930 var nedrevet.

I 1972 blev nr 3 og nr 4 (1510 m²) bygget efter at 6 blokken fra 1935 var nedrevet.

I 1975 blev nr 1 (810 m²) bygget.

 

I 1984 blev nr 2 og nr 12 (1470 m²) nedrevet til fordel for Varmeplan År­hus’ ring­led­ning.

 

I 1985 til 1990 gennemførte vi en Moderniseringsplan og en For­bed­rings­plan spe­ci­elt for at forbedre den interne transport i gartneriet.

 

 

 

Gradvist blev der flere orchideer end snitroser. I 1972, sammenfaldende med den 1. olie­krise, ryddede vi de sidste roser, og herefter var det i få år udelukkende orchideer, vi producerede.

 

Da konkurrencen i orchideer blev for stor, skulle vi til at have nye potteplantekulturer ind. Det var jo potteplanter, der ville blive fremtiden. Vi prøvede mange forskellige kulturer bl.a. Schefflera, Poinsethia, Campanula, Strandasters og Eustoma, inden vi fandt specialproduktet Osteospermum i 1982. Denne niche har idag udviklet sig til en storkultur.

 

Osteospermum skulle også vise sig at blive firmaets nye slagskib. De mange farverige sorter sælges idag over hele verden under varemærkerne ‘Cape Daisy®’, ‘Sunscape®’ Daisy og ‘African-staR®’.

Vores søn, cand. scient. Henrik Kragh Sørensen, har alle dage medvirket enten direkte eller indirekte til de seneste års udvikling af ‘Cape Daisy®’. Han er således designer af marguritterne i vores varemærke, og han har udviklet mange af vore nuværende registreringssystemer.

 

PLA foretager vores beskyttelser og ud­de­ler licenser, således at vi opnår mak­si­mal dækning i alle vigtige lande. PLA overvåger konkurrencen og sørger for et godt promotionsarbejde, så vi sikres op­ti­mal markedsføring.

 

 

 

 

 

 

 

Udstilling på DanPlant 1998

Perioden 1980-82 og 1997-2000: Dorthe Baastrup

[Dorthe Baastrup, ansvarlig for pasning af ud­vik­lings­afdeling og formering.]

 

Jeg var elev på Gartneriet ‘Petersminde’ fra august 1981 til februar 1983. Da var gartneriets hovedkultur orchidéer og nr. to kultur schefflera.

At arbejde med orchidéer var både spændende og et slidsomt arbejde. Blom­strings­pe­rio­den var den spændende tid, se hvilke farver-form-størrelse de forskellige blomster havde.

Omplantning var det hårde arbejde, hvor den gamle bark skulle køres ud og nyt ind. Dette foregik ved brug af kurve, som blev kørt på vogne ud og ind af husene.

 

I maj 1998 kom jeg tilbage til Gartneriet ‘Petersminde’, hvor kulturen nu hedder Osteospermum med sit eget varemærke ‘Cape Daisy®’.

Jeg arbejder både i udviklingsafdelingen og moderplante-færdigvareafdelingen. Ud­vik­lingsafdelingen er spændende at arbejde i. Se hvad krydsningsarbejdet giver af nyheder, hvor mange der evt. kan blive nye sorter.

I moderplante-færdigvareafdelingen er året delt i to: Perioden med færdigvarer er tiden, hvor vi ser blomsternes farver i de forskellige sorter, hvor vi i perioden med moderplanter kun ser grønne planter.

 

 

 

 

 

 

 

Præmie på udstilling i Forum, København 1978

Perioden 1990 til 2000: Niels G. Kristensen – Ti år med rivende udvikling

[Niels G. Kristensen, udviklingsleder, ansat på ‘Petersminde’ siden 1990.]

 

 I de godt ti år jeg har arbejdet i Gartneriet ‘Petersminde’, har det været gennem en ri­ven­de ud­vikling. Da jeg startede 1. januar 1990, var det et traditionelt pro­duk­tions­gart­neri. Der blev dyr­ket Campanula carpatica, Osteospermum ecklonis, Aster novo-bel­gii, Euphorbia pul­cher­ri­ma, og så var der et hus tilbage fra storhedstiden med or­chi­déer, mest Paphiopedilium hy­bri­der.

 

Jeg kom egentlig til gartneriet, fordi jeg gerne ville arbejde med orchidéer. Jeg var godt klar over, at de var på vej ud af dansk gartneri, men jeg troede på, at de med ny­tænk­ning, forædling og produktudvikling kunne få en renæssance. Orchidéer har også fået en renæssance, men det har hverken jeg eller Gartneriet ‘Petersminde’ haft noget med at gøre. Forædling og produktudvikling er det dog kommet til at handle meget om i de seneste ti år.  I vinteren 1991 fandt jeg i et parti Campanula en hvid med fyld­te blomster. Den blev starten på det forædlingssamarbejde mellem ‘Thoruplund’, ‘Forskningscenter Årslev’ og ‘Petersminde., som førte til de to Thorpedo® sorter i Campanula.

 

I løbet af vinteren og foråret 1991 lykkedes det også at bevise, at det er muligt at lave opstammede Osteospermum. Det er desværre ikke muligt her i landet at få en god økonomi ud af dette produkt. Vi laver dog hvert år en mindre mængde af de opstammede Osteospermum, for at vore kunder kan se produktet.

 

Da jeg kom til gartneriet, lavede man allerede 7 forskellige sorter af Osteospermum. I gart­ne­ri­et lavede man allerede et stort selektionsarbejde, hvilket førte til et par nye sorter, bl.a. Zimba^N.  Først i halvfemserne fik vi via Dorte Nissen flere nye sorter hjem fra England, Afri­ka og New Zealand. Nogle af dem kom i produktion, men de fleste af dem var ikke gode nok, selv­om de havde nogle gode egenskaber i sig.  Det gav idéen til at krydse dem med nogle af de sorter, vi allerede dyrkede, og i sommeren 1991 lavede jeg de første krydsninger i Osteo­sper­mum. Der blev ikke lavet ret mange krydsninger, men vi fik dog noget ud af det. I foråret og sommeren 1992 så vi resultatet af vores første krydsninger. Det var så godt, at vi blev mo­ti­veret til at fortsætte forædlingsarbejdet. En af idéerne med krydsningerne var lykkedes, nem­lig at finde en bedre gul sort. Den kom til at hedde Zulu, og er i dag velkendt.

 

De næste år voksede forædlingsarbejdet. Vi fandt nye farver og former og forbedrede sorterne i de kendte farver. Fra gode sparringspartnere som Dorte Nissen, ‘Thoruplund’ og ‘Forskningscenter Årslev’ fik vi me­re viden om forædling. I løbet af nogle få år voksede for­æd­lings­ar­bej­det til ikke bare at væ­re noget venstre hånds arbejde ved siden af den egentlige pro­duktion, men til at være en af­de­ling af gartneriet.  Samtidig med at vi forædlede os frem til nye sorter, blev der også større in­ter­esse om dem hos andre gartnere. Derfor blev vores moderplanteareal udvidet, så det kunne til­fredsstille den stigende efter­spørg­sel. Det gjorde, at de andre kulturer hen ad vejen røg ud af gart­neriets pro­duk­tion. Campanula og Euphorbia var de sidste, der måtte vige pladsen for mo­der­planter.

 

I 1996 startede vi med dyrkning af certificeret plantemateriale. Det ændrede meget på ar­­bejds­gan­gen i gartneriet, at der nu var et rent område. Da plantematerialet i for­æd­lings­afdelingen ik­ke er certificeret, var det nødvendigt, at afdelingen fik sit eget hus. Senere er der kommet fle­re huse til, specielt i foråret og om sommeren, hvor test af de nye sorter, kræver meget plads. Det er også om foråret, at vi laver det meste af vores kryds­ningsarbejde.

 

I efteråret 1997 startede vi med biologisk bekæmpelse af skadedyr i for­æd­lings­af­de­lin­gen. Det fungerer stort set. Det er dog stadigvæk nødvendigt at sprøjte med ke­mi­ka­lier engang imellem. Den biologiske bekæmpelse er det seneste skridt, som har væ­ret med til at nedsætte kemikalieforbruget i gartneriet meget.

 

Siden vi startede med forædlingen af Osteospermum, har vi hvert år kunnet mar­keds­fø­re nye sorter, og vi har flere gange forædlet os frem til og markedsført helt nye far­ver og former, som ikke var set før i Osteospermum.

 

I dag er Gartneriet ‘Petersminde’ et specialiseret gartneri. Det er gået fra at producere 4 – 5 forskellige kulturer til at koncentrere sig om Osteospermum ‘Cape Daisy®’. Så hvor det for ti år siden først og fremmest handlede om færdigvarer, er det i dag kon­cep­tet ‘Cape Daisy®’, med forædling, produktudvikling, markedsføring og pro­duk­tion af stiklinge, der bliver fokuseret på. ‘Cape Daisy®’ sælges i dag over store dele af verden gennem et net af licenstagere.

 

 Det har været meget spændende og lærerigt at deltage i denne seneste udvikling af Gart­neriet ‘Petersminde’. En udvikling som gør, at gartneriet er klar til at tage hul på et nyt århundrede og et nyt årtusinde.

 

Navne og årstal for sorter forædlet og markedsført i Osteospermum ‘Cape Daisy®’ programmet.

 

1992 - Zimba^N.

1993 - Mali^N, Congo^N, Tanga^N, Zulu^N.

1994 - Natal^N, Dakar^N,Swazi^N, Volta^N.

1995 - Zambesi^N, Lusaka^N, Nairobi^N, Ivory^N.

1996 - Durban^N, Zaire^N, Maputo^N, Namaqua^N.

1997 - Dondo^N, Bamba^N, Nasinga® Darkpink.

1998 - Ninda^N, Beira^N.

1999 - Kalanga®, Nasinga® White, Nasinga® Purple.

2000 - Lubango^N, Mansa^N, Orania® Peach, Nasinga® Cream.

 

Carl Aksel Kragh Sørensen: Visioner

 

Gartneriet ‘Petersminde’ har gennem de 100 år oplevet mange nedture og opture:

 

Nogle nedture stammer fra udefra kommende direktiver, love og konjunkturer.

Andre kommer fra nationers handelskrige og toldsatser.

De største nedture var resultatet af de 2 verdenskrige med genopbygning af pro­duk­tions­apparat og nationale og internationale infrastrukturer.

Desuden kan forskellige plantesygdomme og omstillinger til nye kulturer resultere i uheld.

 

Nogle opture stammer fra heldigt gennemførte enkeltkulturer i enkelte eller flere år.

Nogle stammer fra kreativ tænkning med hensyn til arbejdsmetoder og kulturforløb.

Nogle kommer fra dygtige og engagerede medarbejderes indsats.

Nogle kommer fra dygtigt gennemførte niche-kulturer.

De største opture stammer fra målrettet produktudvikling både med plantemodeller og farver.

 

Mange opture er resultatet af målrettet forædling. Her bør specielt nævnes: Meloner, To­mater, Orchideer, Schefflera, Aster Novo Belgii, Campanula ‘Thorpedo’ og Osteo­spermum ‘Cape Daisy®’.

 

Det er vores ønske, at den positive og aktive udvikling, vi netop oplever, vil vare ved.

Vi er klart indstillet på at fortsætte vort målrettede forædlingsarbejde med ‘Cape Daisy®’.

Vi vil møde nye konkurrenter i stærk konkurrence.

Vi vil støtte licenshavere og kunder i en åben og professionel dialog.

Det er vores ønske, at forbrugerne skal kunne huske og genkende vore varemærker fra år til år.

Vi har bedt PLA International om at koordinere kontrollen og promotionen i et stærkt og fremtidsorienteret markedsføringskoncept.

 

Vi ved naturligvis ikke, hvordan verden ser ud om 100 år.

For at imødekomme konkurrencen udefra har vi på ‘Petersminde’ indført kva­li­tets­sty­rings­system.

Vi har kvalificeret ‘Petersminde’ til at kunne dyrke AAE-certificeret plantemateriale med dertil hørende sluser og arbejdsmetoder. Dette er gjort for at sikre at kunne levere så sunde ‘Cape Daisy®’ som muligt.

Vi har indført MPS miljøstyringssystem for at sikre, at miljøet belastes mindst muligt.

Vi har energiaftale med Energiministeriet for at sikre mindst muligt energiforbrug.

 

Familien og vor dygtige stab af medarbejdere ønsker at sikre gartneriet ‘Petersminde’ og ‘Cape Daisy®’ en levedygtig fremtid.